a

Aperiri vivendum has in. Eu fabellas deseruisse mea, hinc solum tractatos vim ad, ut quem voluptua nam. Ei graeci oblique perci.

Recent Posts

Quality since 1985.

  • No products in the cart.
Image Alt
  /  Om Maja

Min store mission i livet er at hjælpe andre til at få energi i hverdagen og balance i kroppen. 

Jeg har haft en god barndom, men da jeg er enebarn, har jeg altid manglet noget.  Det var ligesom om der var et stort hul, som altid har været svært for mig at tale om. Jeg har på en eller anden måde altid følt mig ensom, og har altid troet at det var fordi jeg var skruet sammen på den måde, eller fordi jeg er enebarn. I skolen blev jeg mobbet fordi jeg var klassens tykke. Jeg var ikke vildt stor men stor nok til at blive offer når drengene skulle finde en at mobbe. Det var nok også det der gjorde at jeg altid har haft den følelse af at jeg ikke passede ind eller altid følte mig ved siden af, det troede jeg i hvert fald det var.

 

Sundhed blev et stort emne i mit liv da jeg blev teenager hvor jeg interesserede mig for sund kost, motion og kosttilskud. Jeg ved ikke om interessen kom fordi jeg vitterligt aldrig har haft energien til at gøre de ting jeg gerne ville, eller det var min overvægt, eller fordi min mor begyndte at interessere sig for alternativ behandling. Jeg har altid selv haft en tung krop og specielt tunge ben og en tung bagdel. Altid følt mig dvask, uoplagt, energiforladt, haft dårlig hukommelse, tankemylder, o.a. Selvkærlighed har der heller aldrig været noget af og jeg har altid været meget selvkritisk og perfektionistisk. Der var ligesom aldrig noget der var godt nok.

 

Efter min gymnasietid gik jeg i lære hos MATAS, her kunne jeg udforske helseverdenen, og evt. bruge uddannelsen som et springbræt til at komme videre. Jeg vidste at jeg skulle noget andet, og da det var kost og tilskud der havde min største interesse, begyndte jeg at læse en Bachelor i sundhed og ernæring. Det var lige den rette uddannelse for mig, dog var det 10 år for tidligt da Danmark ikke var klar med jobs til alle dem der blev uddannet, men jeg var faktisk heldig, at få job i sundhedscenter Vest. Det var dog for få timer hvilket jeg efter 1 år ikke ville mere. Det var med at få en uddannelse hvor jeg kunne få arbejde inden vi også ville have børn. Det var faktisk et pres for mig, da jeg endelig havde fundet noget jeg gerne ville. Men eftersom jeg skulle lave noget, fik jeg kæmpet mig igennem sygeplejerskeuddannelsen, som jeg egentlig ikke var stolt af, men det var en nødvendighed. Det skulle vise sig at jeg ikke ville arbejde på sygehus da jeg var for alternativ til det, og da jeg blev ved med at tænke på sund kost, ville jeg vende tilbage til det.

 

Jeg har været mange steder for at prøve at finde min plads i samfundet, en plads jeg troede jeg SKULLE finde for at behage andre / samfundet. Det var først efter min MATAS uddannelse, en BA. i ernæring og sundhed samt min sygeplejerskeuddannelse at jeg fandt ud af, det med at behage andre var noget der foregik i mit hoved. Det vigtigste er jo at være glad i hverdagen. Men jeg manglede et arbejde, jeg havde flere uddannelser, men har aldrig følt mig tilpas i de miljøer. Troede det var fordi jeg aldrig havde valgt den rigtige uddannelse, men det var ligesom om den rigtige aldrig kom. Lige indtil for 5 år siden da jeg en dag sad jeg med mit 2. barn i armene og ammede. Jeg sad og tænkte på om jeg da virkelig aldrig skulle have mere energi og glæde ind i mit liv. Jeg var så nedslidt i kroppen efter alle de år med negative tanker, dårlig kost, for lidt motion og nu hvor vi også havde fået hjælp til at få børn. Jeg tænkte at det nok var NU jeg skulle finde på noget da det også var begyndt at slide på vores ægteskab, og ville ægteskabet holde til det??  Uh hvor har jeg grædt mange tårer over tanken om det. Det var jo ikke kun energi og glæde jeg manglede, for da min mand og jeg ønskede vores første barn, fandt vi ud af efter 1,5 års tid at jeg havde svært ved at blive gravid. Lægerne kunne ikke give os et svar på hvad der var galt, da der ingen svar var ift. blodprøverne. De tilbød os fertilitetsbehandling og det sagde vi “ja tak” til. Da jeg så bliver skannet 1. gang, kunne de godt se at jeg havde en mild grad af PCO.

 

Hvis jeg dengang havde den viden som jeg har i dag omkring fertilitet, kvindekroppen, kemisk medicin, hormoner, stress, forventninger osv. ville jeg have fået hjælp på en anden måde. Jeg havde kun lært om sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. kost, motion osv., i mine foregående uddannelser, selvom min MATAS uddannelse inddragede den alternative tilgang, var det ikke oplysende nok. Jeg vidste godt der er en anden tilgang til livet end den konventionelle, men det var ligesom om at den konventionelle tilgang havde det største tag i mig. Jeg var også blevet desperat ift. at få børn, og synes måske at det var den nemmeste måde at få hjælp, selvom man jo ikke siger det højt, da det er et tabubelagt emne stadigvæk.

 

I januar 2016 gennemførte jeg et 4 mdr. detox program, som ændrede mig fysisk og psykisk. Samtidig med dette kursus startede jeg på zoneterapeutuddannelsen og i 2017 blev jeg færdig uddannet Zoneterapeut og er VILD med denne branche. I 2018 startede jeg på en overbygning til min kost uddannelse. En 12 mdr. lang uddannelse med de mest fantastiske mennesker. På uddannelsen lærte vi bl.a. om kost, vitaminer, mineraler, aminosyrer, kosttilskud, massage, Iris analyse, sind og følelser, og laboratorie tests. Jeg var selv under behandling imens jeg blev uddannet til at behandle andre. Jeg fik her taget en organix test fra Nordic VMS som viste at min krop stort set mangler ALT.  Jeg har været binyretræt i mange år, hvilket har givet mig svar på mange års frustrationer mht. træthed. Jeg har også manglet aminosyrer, eftersom jeg altid har haft negative tanker, følt mig utilpas i store forsamlinger, følt mig ensom o.a. Her får jeg nu et skræddersyet aminosyretilskud der er lavet specielt til mig. Der var mange emner jeg har studeret før, men forskellen ved denne uddannelse og de andre er at her mødes den holistiske tankegang med den konventionelle. Hvordan man kan bruge det bedste fra de to verdener i behandling til os selv og vores klienter.

 

Denne sidste uddannelse har for alvor fået mig til at indse at jeg er det rette sted ift. min klinik, og det at hjælpe andre.